Ikke kategoriseret

Hvilken familie?

9. januar 2018

Jeg elsker mit liv som den er nu, og jeg har lært at leve uden en mor, søster og storebror. og dette indlæg skal ikke forstås som jeg savner dem og fortryder det jeg har sagt om dem, for det er ikke sådan landet ligger. 

Dette blogindlæg skal handle om jeg er så super ked af det, så vred, men på den anden side overrasker det mig ikke, min familie har jo ALTID været sådan her, så hvorfor skulle det lige pludselig ændre sig? sur over at vi ikke kan lave en løsning så mine børn kan se den del af familien, ked af det fordi jeg ikke ser mine nevøer, Træls over at mine børn ikke kan lære deres fætre at kende for det er jo ikke ungernes skyld at vi er uvenner, for det er jo ikke dem vi er uvenner over.

jeg ville så meget håbe vi en dag kan få det til at fungere KUN for ungernes skyld.! Men jeg tror inderst inde ikke der kan lade sig gøre desværre, vi i familien er alle sammen lige så skide stædige og max barnlige på hver vores måde, især når det kommer til at snakke med hinanden efter en disskotion 🙂 Så det er virkelig en børnehave når nogle i familien skal snakke sammen igen  (HAAHAH) Jeg siger ikke jeg ikke også er barnlig for det er jeg 100% især overfor min familie når vi er uvenner. men jeg håber at vi en dag alle sammen  kan snakke sammen og finde en løsning så ungerne kan se hele familien både mine unger men også de andre børn i familien som jeg ikke har kontakt til.

I dag har jeg lært at leve med det og jeg ønsker ikke at have min mor eller andre familiemedlemmer tilbage, for jeg har indset at vores forhold er så skadet både på grund af mig og af de omstændigheder der er sket i begge vores liv, Jeg gider ikke eller har lyst til at reparere det,  i dag gør det mig ikke noget, men da jeg var lille var jeg så ked af det, jeg manglede en familie og jeg var så sur over min familie var så rådden at vi ikke havde det der “familie sammenhold” som andre familier har haft, jeg var så jaloux på mine veninders familie, jeg kan huske jeg havde en drøm engang med at jeg ønskede jeg blev adopteret af en rigtig familie, uden evige dramaer, skænderier, disskotioner  og folk som ikke snakkede sammen, ja jeg har da også smidt godt med brænde på bålet i tidernes morgen, men husk der er altid to eller flere til at starte et lejerbål

Jeg mener personligt at en rigtigt familie ALTID tilgiver hinanden, at en rigtigt familie stoler på hinanden, at en rigtigt familie altid er der for hinanden. men i min familie er vi så splittet, og jeg er så ked af at mine børn skal vokse op i det kaos jeg er vokset op i, til fødselsdage kan man ikke altid invitere alle med da folk er uvenner. til barnedåb mangler der altid nogle da personen er blevet pigefornærmet.

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar