Natascha Linea

Er H.K.H Prins Joachim arrogant?

28. december 2017

I disse dage er der på de sociale medier megen debat omkring H.K.H Prins Joachim. Er han arrogant?  Eller er han bare opdraget som prins? Jeg ved godt hvad jeg selv syntes om ham.

Jeg har set dokumentaren “Den anden prins” og jeg syntes personligt ikke han er arrogant, jeg ser en mand, en far og en prins som prøver at være så “normal” som muligt men også har en vis opdragelse og pligt til at fremstå som Danmarks prins, og som i nogle arrangementer kræver at man er lidt stiv og måske udadtil virker arrogant.

Jeg har læst mange kommenter i diverse artikler og kan se en kommentar gå meget igen , nemlig den episode hvor han irettesætter en journalist fra at sige “dig” i stedet for “dem” se klippet her Personligt syntes jeg faktisk det hamrende morsomt, for selvfølgelig er det fuldstændig respektløst at tiltale de kongelige “dig og du” – Det gør man simpelthen ikke og da slet ikke som journalist.

Med den erfaring jeg har med journalister selv, ville det slet ikke undre mig at den pågældende journalist har tiltalt ham “dig” bevist, for netop at se hvordan han ville reagere, så han havde en god historie at bringe.

Selvom jeg ikke kender nogle af dem privat og kun kan danne mig et indtryk af dem ud fra hvad jeg ser og høre i medierne, virker det for mig som om at H.K.H Prins Joachim er meget mere højtidelig end sin bror H.K.H Kronprins Frederik som for mig virker mere folkelig. De er jo to brødre men også to meget forskellige personligheder og mennesker. Som jeg ser det har H.K.H Kronprins Frederik fået H.K.H Dronning Margrethes temperament, rolig, nede på jorden og meget folkelig, hvor i mod H.K.H Prins Joachim har fået H.K.H Prinsgemal Henriks temperament. Som udadtil godt kan virke som om man er stiv og arrogant.

HKH Prins Joacim og HKH Prinsesse Marie, officielt billede – Kilde www.Newsbreak.dk

 

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar