Gæsteblogger

Behøver en mor at kunne gå?

22. december 2017

Jeg har snakket lidt med Amanda og fået lov til at dele hendes historie, hun er en af de sejeste kvinder jeg har snakket med, og får mig virkelig til at føle at når man har fået titlen mor har man simpelthen fået superkræfter. Læs videre herunder og få et lille indblik i hvorfor jeg syntes hun er en vildt sej og en beundringsværdig kvinde

Hvordan er det at være mor med med hjul?

I snart 13 år har jeg siddet i kørestol, jeg er nu 27 år gammel, gift med Patrick siden d. 21/10-17 og sammen har vi 3 børn på 4,5 år, 2,5 år og 4 måneder. Da jeg var 14,5 år fik jeg sygdommen Transversel akut myelitis som
er en akut opstået neurologisk sygdom, som skyldes betændelse i rygmarven. Myelitis betyder betændelse i rygmarven, transversel refererer til positionen for betændelsen som tværs henover rygmarven, svarende til et bestemt segment.
Betændelsen kan ødelægge myelin, som er en fedtsubstans der omgiver nerveceller/nervefibre. Betændelsen kan ødelægge forbindelsen mellem nerver i rygmarven og resten af kroppen.

Det vil siges at jeg er ”lam” fra brystet og ned, jeg kan godt mærke, men ikke bevæge min mave og ben og derfor sidder jeg i manuel kørestol.
Jeg har altid gerne ville have børn, mange børn, og allerede da jeg havde siddet kort tid i kørestol kom alle spørgsmålene frem. Heldigvis på Rigshospitalet som jeg var tilknyttet, kunne man få lov at snakke frit om det, der var små bøger mm. Som jeg fik og på den måde, fik jeg en positiv tankegang omkring det med at få børn på trods af min kørestol. Jeg har altid været meget positiv omkring mine udfordringer, så var helt sikker på jeg nok også skulle klare det med børn,

Hvordan forberedte i jer anederesledes til jeres forældre rolle?

Heldigvis er min mand en rigtig Ole opfinder. vi forberedte os ikke mere end alle andre nye forældre gør, men når vi kom til en udfordring så har vi altid fundet en løsning fx når jeg løfter mine børn op fra gulvet pakker jeg dem ind i et tæppe og løfter dem op, ligesom sundhedsplejersken når hun vejer dem, og så har min mand og far selv designet og lavet en barnevogn til mig ud af min motor til kørestolen så jeg kan komme alle steder rundt med den mindste Verden omkring mig har altid været meget positive. Folk kigger, men mest fordi de syntes jeg er spændende, jeg får altid at vide at jeg er sej og at min barnevogn er smart jeg har altid tid til snakke med Folk, så når folk kommer over til mig så fortæller og svare jeg altid på deres spørgsmål og hvis jeg har brug for at nå noget nede i supermarked så vil alle altid gerne give en hånd, min familie og venner, har også altid taget det som en positiv ting at jeg har fået børn noget overrasket over at der kom 3 men det er også fordi jeg er den eneste, ud over min farmor og farfar, som har fået så stor en børneflok:) men nu kommer der heller ikke flere børn fra min side nu har vi lige købt bil, flyttet i gårdhavehus og der er kun plads til 3 børn, 3 er også et dejligt tal, de sunde og raske og vi meget tilfreds med dem

Vi er nok meget som alle andre, og alligevel meget forskellige fra dem. Herhjemme går far på job, og jeg er på barsel. Jeg sørger for at børnene kommer op, får mad, rene og kommer i tøjet, og følger dem i børnehave. Og så hygger jeg hjemme med den lille, ordner vasketøjet og hvad er nu ellers hører til så jeg er alene med dem og klare det ligesom andre mødre, men bare på min egen måde jeg laver løsninger for at hverdagen kan klares
Jeg ved ikke hvad der er det sværeste ved at være mor i kørestol. Jeg føler ikke jeg har så mange begrænsninger, og tør godt kaste mig ud i alle udfordringer jeg tror jeg til at starte med syntes det var grænseoverskridende at fx være alene på legepladsen hvis de nu skulle falde inde i sandkassen og jeg ikke kunne hjælpe dem op, eller hvad de gik ind et sted jeg ikke kunne få dem ud osv. Men heldigvis har jeg aldrig været ude for det og det ikke fordi jeg har begrænset mine børn, men fordi jeg har været heldig tror jeg en gang har min store pige kravlet op og ikke kunne komme ned, men en anden forældre kom og hjælp hende heldigvis er alle forstående og jeg skulle ikke spørge det var bare helt naturligt for den anden forældre og at have fået 3 børn har da sine udfordringer når man skal på tur osv, men det må være for alle forældre og ikke kun jeg alt i alt tror Jeg, at mine børn har stor forståelse. Mere end man lige tror. De ved jeg ikke kan gynge dem. De løber ikke bare fra mig. De jo vokset op med Det, så for os er det naturligt . Vi snakker om det og jeg fortæller tit, også når de andre børn spørge nede i børnehaven så min store pige kan godt fortælle hvorfor jeg fx sidder i kørestol. Men nu har de andre børn set mig i mange år efterhånden, så de spørge ikke rigtig mere selv de har vendet sig til det
Det sværeste har nok været mine graviditeter. Jeg er blevet tyk og den store mave hjælp ikke på min flexibilitet – ligesom hos alle andre jeg fik vand i kroppen, og det var tungt at løfte sig i armene, men jeg blev ved med at sige til mig selv at det bare var en periode når man om aften lå i sengen og så maven hoppe rundt, eller var til skanning, glemte man alt for alle skavankerne og kærligheden til den tykke mave overtrumfede alt jeg elskede det så meget at jeg gjorde det 3 gange jeg har været 3 kejsersnit, 2 planlagte og 1 akut. Alt er gået som det skulle og uden komplikationer. De har altid været

De har altid været gode inde på riget til at passe godt på mig og det har været en fin oplevelse
At være mor med hjul er fantastisk og jeg elsker at udvikle mig som menneske og elsker at blive ved med at finde nye løsninger på udfordringer på min Instagram profil mormedhjul kan man følge med i vores liv, stille spørgsmål og få en masse smil til hverdagen tak fordi i læste med og tak til @nataschaellen.dk for at ville dele min historie med jer

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar