Natascha Linea

Uden for pædagogisk rækkevidde

2. november 2017

Nu hvor jeg er kommet tilbage til Gedser, og jeg er begyndt at skrive på min bog har jeg fået åbnet op for en bog der ellers har været lukket i mange år, før jeg flyttede tilbage til Gedser havde jeg kun et savn til byen, jeg huskede ikke vildt mange minder herfra, men dem er jeg med tiden begyndt at huske flere og flere af. Bla da jeg mødte min ynglings lærer igennem hele min skolegang i den lokale brugs for nogle uger siden.

Vi havde i gamle dage en klub her i Gedser, når jeg tænker tilbage på den husker jeg den som et rart sted at være, et sted hvor man bare kunne lege og hygge sig med sine kammerater. og så husker jeg en af pædagogerne rigtig godt, en pædagog som hende var ALDRIG gået i dag. Hun var blevet fyret af alle de speltmødre, og overbeskyttende forældre. Men vi kunne lide hende, for hun sagde tingende lige ud af posen. Nok på en meget hård og ikke særlig pædagogisk måde, men vi fik sandheden af vide.

Husker en episode hvor vi sa og holdte “møde” i vores samlingsrum, vi skulle snakke om dagens aktiviteter, og der er en der slår en prut, som virkelig lugter forfærdeligt. så udbryder hun noget i stil med “Hvem fanden er der der stinker at rådne æg, måske du skal smutte på lokum” I dag var sådan en sætning slet ikke blevet accepteret blandt forældre og børn, men hun sagde jo bare sandheden? – Jeg kunne vildt godt lide hende, for i hendes univers var en spade en spade og en skovl var en skovl.

Jeg husker også en episode hvor jeg var kommet til skade og havde brug for et kram, jeg fik et kram af hende og hun trøstede mig, men to sekunder efter jeg var blevet glad igen, siger hun jeg burde gå ud på toilettet fordi jeg ligner en zombie 😀 – Og hallo? Hun havde jo ret, jeg var meget rød under øjnene og trængte virkelig tid at få noget vand i hovedet.

Jeg tror ikke jeg har taget skade af hende, det mener jeg i hvert fald ikke selv jeg har, jeg mener ikke at børn tager skade af at høre sandheden, ikke at jeg selv kunne finde på at snakke til mine børn som hun snakkede til mig, men jeg mener bare at forældre og pædagoger nogle gange godt kan være lidt for “pusse nusse søde” i alle situationer

“Lille Tim du må ikke prutte det er ikke rart” eller “Tim når du prutter så stinker du virkelig meget”

Selvfølgelig skal børn snakkes pænt til, men når man bliver 9-10 år gammel, kan man godt tåle at høre sandheden på et lidt hårdere og kraftigere måde, det er bare min mening. Jeg blev ikke ked af den måde hun snakkede til mig på, og jeg forstod hendes budskab første gang hun sagde det til mig.

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar