Lia Linea, Natascha Linea, Novah Noice

G Æ S T E B L O G G E R • Min far

11. juli 2017

 Hold nu op hvor Jeg føler mig krænket

 

Jeg har ofte sagt til alle dem der har villet høre på mig, at jeg havde den største respekt for at Natascha ikke var blevet knækket af de forskellige kommuner`s sagsbehandleres forsøg på at overbevise hende om at hun er en dårlig mor.

Jeg har jo hele tiden stået på sidelinien og kunnet se deres forsøg på at trænge ind i hendes hjem uden at ville forklare hvad det var de var bekymrede for. De ville bare have lov til at komme på “fejlfindings besøg” for så efterfølgende at skrive hvad de var bekymrede for.

Det der gør at jeg personligt føler mig krænket nu, efter at Natascha er flyttet hjem, er at der kommer familiebehandlere fra Guldborgsund kommune nu ca 2 timer hver anden dag.

Disse familiebehandlere har i den tid de er kommet i mit hjem ikke fremkommet med nogen form for handleplan ej heller nogen form for seriøs rådgivning. Husk venligst på at Natascha i Odense også var omgivet af familiebehandlere så vi ved hvordan disse mennesker skal arbejde og ved status møde fremlægge redegørelse for den indsats der er blevet gjort.

Jeg føler virkelig at jeg er under observation i mit eget hjem, nu ved jeg jo hvad de skrev ved sidste status møde og hvor meget de var eller rettere ikke var hjemme hos Tas.

Prøv at tænke jer at I de næste 4 år bliver jeres gøren og laden med jeres børn gået igennem med en tættekam af kommunale sagsbehandlere, og der fejlfindes. Prøv så igen at forestille jer at alle udtalelser fra jeres børns skole/børnehave eller vuggestue er 100% i orden. Udtalelser fra egen læge/sundhedsplejerske er også 100% i orden (Lige bortset fra en læge der var bekymret over IKKE at have set Novah og derved var bekymret for noget hun ikke havde set) men alligevel vil man ikke lukke jeres sag for som sagsbehandlerne jo siger (der kommer jo anonyme underretninger) så vi fortsætter med at observere på dig.

Det eneste disse sagsbehandlere venter på er at der skal komme en underretning fra en kollegial institution så vil man slå ned på jer med alt hvad der kan bruges af skræmme midler for at få adgang til jeres hjem, man tiltvinger sig adgang til hjemmet under trusler om at ville effektuere en formandsbeslutning såfremt sagsbehandlernes krav ikke blev 100% accepteret.

Prøv så at forestille jer at jeres første barn uberettiget er blevet tvangsfjernet, i vinder ankesagen og får jeres barn hjem igen. Når i så vælger at få et barn mere bliver i lige pludselig (efter 1 år uden andet end anonyme FB underretninger) udsat for truslen om en formandsbeslutning. Man kan kun lægge sig 100% fladt ned, hvilken tanker tror i at der går gennem jeres hoved den eftermiddag

Efterfølgende er der blevet bedt om aktindsigt for at se hvad der lå til grund for truslen, men det har kommunen ”desværre” ikke haft tid til pga. travlhed. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at man forsøger at sylte sagen, for efterfølgende at bruge fejlfindings status til at retfærdiggøre handlemåden

Jeg var fandme blevet sindssyg på systemet for længe siden og havde nok sagt nogle ting til sagsbehandlere der garanteret var blevet taget meget ilde op.

Men hold da op hvor har jeg fået bekræftet at min ældste datter sgu nok har mere hård på brystet end så mange andre, tænke sig at kunne ignorere disse sagsbehandleres gentagne forsøg på at tilkæmpe sig adgang til hjemmet uden at ville fortælle hvorfor

Jeg føler det virkeligt krænkende at jeg skal lukke disse mennesker ind i mit hjem hver anden dag vel vidende at de kun er på fejlfindingstogt og at de dybest set har accepteret de kommunale sagsbehandleres håndtering af sagen. Men helt ærligt tør jeg sgu ikke sparke dem ud, selv om det var hvad de fortjente.

Men jeg ser nu alligevel frem til næste status møde for jeg tror faktisk ikke at de er klar over at vi ved hvad der foregår.

 

Dette var min fars version af sagen, og jeg er dybest set enig i ham på rigtig mange punkter, jeg er blevet sindssyg, og har bandet dem langt væk så mange gange. Jeg har grædt, råbt og tikkede dem om ikke at komme mere. Jeg har været så tæt på at opgive for at få fred, så tæt at jeg endda overvejede det, fordi jeg var så kørt ned at af deres måde at takle hele situationen på. Men lige lidt har det hjulpet. Jeg er blevet stærkere med årene, MEGET STÆRKERE og jeg er blevet mere klar over hvordan et system arbejder. De prøver på at køre dig så hårdt at du til sidst knækker! Det lykkedes dem næsten med mig, men takket være min vidunderlige står jeg her endnu – Det sidste knap 1 år mens jeg har boet her, har jeg fået 100% positive udtalelser fra Børnehave/Vuggestue, Sundhedsplejerske, samt jeg har vundet bopælen på Lia med så positive og rosende udtalelser af en psykolog! Men alligevel bliver de ved at komme fordi der jo kommer ANONYME FACEBOOK UNDERRETNINGER! – De begyndte kun i mit hjem fordi et sygehus underrettede mig. Og ja self skal de tage alle underretninger fra sundhedsvæsnet seriøst. Men de gjorde intet fodarbejde for at se om de havde ret! Var blandt andet ved lægen dagen efter udskrivelsen som du valgte ikke at kontakte De stolede blindt på sygehuset! Og jeg bliver simpelthen så skide sur, når de kommunale ansatte stoler blindt på hinandens arbejde. For det er lige netop der fejlene sker! Jeg lader dem komme ind og samarbejder med dem. Men jeg forstår stadig ikke hvad de skal? – Der er ingen handleplan! Dvs der er ingen mål der skal opfyldes for at de kan forsvinde igen? De ved ikke hvad de skal observere mig for eller hvad de skal give mig råd for! De skal bare komme og guide og vejlede mig uden at vide hvorfor eller hvordan (DERES EGNE ORD IKKE ORDRET) – Jeg forstår godt nogle unge familier giver op og går ned for der er godt nok hårdt at leve op til det her! Hvis de siger hop og man hopper får man afvide man hopper før højt! Så hopper man lidt lavere og får nu af vide det er for lavt, så hopper man en mellemting og får af vide at der er for perfekt der må være noget man skjuler.

Hvis i vil læse flere af mine fars holdninger og meninger så smut forbi hans blog www.olekaup.bloggerspoint.dk

Mine børn trives og jeg er en god mor, det virker bare som at kommunen ikke vil acceptere at jeg faktisk godt kan! – FOR JEG VED JEG ER EN GOD MOR OG JEG VED MINE BØRN DE TRIVES I MIT NÆRVÆR!

 

[fb_button]

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar