Lia Linea, Natascha Linea

Tiden efter Lia kom hjem – Hvordan var det?

28. juni 2017

Dette blogindlæg handler om Lias hjemgivelse og tiden lige efter. det var en dag som jeg ALDRIG nogensinde glemmer!

OLE(Morfar) 

Den dag vi fik af vide at Lia skulle hjem Tas og Bent vidste jeg at vores private sagsbehandlere ville ringe med afgørelsen fra ankestyrelsen. Jeg havde selvfølgelig glemt min telefon og spurgte derfor min daværende chef om jeg i min frokostpause måtte køre hjem og hente den da jeg ventede en vigtig opringning omkring ankesagen. Carlsberg havde under hele sagen givet mig den fornødne frihed og sagde at selvfølgelig måtte jeg det. På vej tilbage til Carlsberg ringer min telefon midt på en bakke, jeg stopper cyklen og får den sindsygt glædelige nyhed at vi har vundet og at Lia skal hjem til dem. Jeg ved nøjagtig hvor jeg var på ruten da de ringede, og det var fedt at kunne fortælle chefen og kollegaerne at vi havde vundet i ankestyrelsen.

Natascha(mor)

Jeg var hjemme og ventede i LÆNGSEL på at enten Mia eller Lea ville ringe til os (Private socialrådgiver) Da de endelig ringer sidder mig og Bent i sofaen og er ved at dø, virkelig det føltes sådan for hun startede med at “hygge” snakke, og vi tænkte “LUK NU NUMMEREN OG GIV OS SVARET” Men hun siger så “I har vundet” og der springer en bombe indvendigt selvom vi først troede vi havde vundet og komme på “mor og barn hjem” men vi finder så ud af at hun skal HJEM til os, kan huske resten af dagen gik jeg rundt i ring og kunne slet ikke finde ro, havde lyst til at råde ud alle steder at LIA skulle hjem. jeg var simpelthen så overdrevet lykkelig, og vildt stolt af at vi gjorde det, og hun skulle HJEM!

Som i nok ved så blev Lia hjemgivet d 30 November 2013.

En dag jeg kun desværre husker få episoder af, det hele var så uvirkeligt, og så sy realistisk, at jeg nok var i en eller anden form for “i en anden verden”

Min private socialrådgiver henter os på vores hjemadresse og køre os ud til plejefamilien, Det var den længste køretur jeg nogensinde har været på, jeg syntes det tog flere timer at køre ud til dem, jeg husker ingenting af hvad der skete i bilen, husker kun jeg syntes det tog en EVIGHED

Da vi endelig langt om længe kom derud,  var plejefamilien igang med at sige farvel til Lia. For at være helt ærlig var det en vildt mærkelig situation, jeg personligt havde allermest lyst til at tage hende fra dem, for hun var jo min baby, og de havde haft nok tid med hende, jeg havde mest lyst til at tage hende og gå hjem, holde om hende og aldrig nogensinde give slip på hende igen. Men noget i mig gav dem lov til at sige farvel til hende, de havde trods alt haft hende de sidste 3 måneder, ved ikke om det var fordi jeg selv havde prøvet at miste, og de sådan “næsten” stod i samme situation som mig. Jeg ved det ikke men jeg gav dem al den tid de havde brug for til at kysse hende og kramme hende. (og de gjorde det læææænge syntes jeg)

Husker slet ikke da vi tog derfra, eller hvordan vi kom hjem, ved jo godt Lea hun kørte os hjem men husker først da vi var hjemme igen.

Da vi kom hjem var huset fyldt med flag, en stork, samt min mor, min gudmor og hendes søn. Husker ikke meget andet end at de tog billeder og kyssede Lia og var mega HAPPY alle sammen, jeg ved ikke om det hele var for overvældende eller om at det bare var selve situationen, for selvfølgelig var jeg enormt lykkelig for at havde fået Lia hjem, men jeg tror bare det hele var for meget. Husker ikke meget for selve dagen hun kom hjem. På et tidspunkt køre de hjem igen, og mig og Bent kigger på hinanden  jeg kan huske jeg tænker “FUCK HVAD GØR VI SÅ NU?” For første gang i Lias liv var vi 100% alene med hende, og jeg var pisse bange for at gøre et eller andet forkert, hvad nu hvis hun begyndte at skrige? – Men Lia var en nem baby og jeg nød i fuldedrag hun endelig var hjemme hvor hun hørte til, dagene gik og det blev hverdag med at have en lille baby i huset, og jeg nød det virkelig. Jeg kunne slet ikke forstå at vi engang ikke havde haft hende ved vores side, det lå så fjernt nu!

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar