Gæsteblogger

Når mor skal i fængsel

1. juni 2017

Dette er historien om Danielle(Danielle er et opdigtet navn, jeg kender den rigtige identitet). Danielle er en ung enlig mor som desværre lavede en dum fejl som kom til at koste hende friheden.

Hvorfor vil du gerne være anonym? Fordi nu er det tid til at komme videre. Jeg er ikke interesseret i at alle skal kende mig som hende den enlige mor der var i fængsel. Alle de spørgsmål der følger med, det er ikke noget jeg gider mere. Det hænger stadig ved, folk snakker stadig meget om det. Og jeg tænker at den dør stille og roligt. Hvis jeg står frem, bliver endnu flere opmærksom på det. Jeg vil heller ikke tilbyde mine børn det. De fleste ved det jo, men der er ingen grund til at hele deres institution skal kende til vores historie. De skal ikke lide under min dumhed. Det fortjener de ikke

Ja, jeg skammer mig over det. Det er pinligt at jeg som voksent menneske kunne være så dum og uopmærksom. Men sket er sket, og jeg står ved mine dumheder. Engang imellem træffer man nogle valg uden at tænke konsekvenser. Det gjorde jeg. Men jeg husker på det gode jeg fik ud af det hele. For det har ikke kun været negativt. Jeg tror ikke mine børn bliver mobbet med det, så var det sket. Men de har så gode legekammerater, som faktisk bare støtter op. Jeg tror ikke børnene snakker særlig meget om det, men hvis de skulle have et spørgsmål ved de at de må spørge, og sådan er det også med forældrene. Jeg har haft mange gode snakke med de forældre der har turde spørge. Og det har jeg stor respekt for.

___________________________________________________________________________________________________________

Jeg sad inde i 90 dage, altså i 3 måneder, jeg havde udgang efter den 1. måned, hver 3. uge. Jeg sad i Horserød på en lukket kvinde afdeling, er dømt for at have et oversavet jagtgevær liggende hos mig. Jeg kan desværre ikke svare på offentligt på hvorfor jeg har gjort som jeg har. Der ligger mange ting i hele situationen. Jeg havde det rigtig hårdt de første 5 uger. Jeg troede aldrig jeg ville komme igennem det. Psykisk gik jeg helt ned. At blive frataget sin frihed er hårdt. Det er hårdt ikke at kunne gøre hvad man plejer, ikke have kontakt som man plejer til sin familie, venner og andet. Og at blive sat sammen med kvinder man ikke selv vælger var jeg meget længe om at acceptere. Den forskellighed vi havde, du har intet valg, kun at følge med strømmen. Det blev bedre, og jeg havde det fint med pigerne jeg sad med, men det er løgn at sige at jeg havde det godt. Nu må man have telefon på sin pind, og det var for mig ikke smart, jeg blev alt for påvirket af alt det der skete derude også. -Psykisk er der også rigtig meget at arbejde på efter sådan et ophold. Det er ligeså svært at komme tilbage ud, som at blive sat ind.

hvad savnede du mest? Mine børn! Det var virkelig hårdt at undvære dem. Jeg snakkede meget med dem, men det er aldrig det samme. De besøgte mig deroppe. Det fungere sådan, at man har et besøgs lokale, der er børnevenligt, og en legeplads. Vi spillede spil, hyggede, kyssede og krammede hinanden i alle 3 timer når de var der, og derudover havde jeg dem på mine udgange også.

værste og bedste oplevelse i fængsel. Bedste er at jeg fik muligheden for at arbejde rigtig meget med mig selv psykisk. Jeg lærte mig selv at kende helt ind til marven. Havde jeg ikke været i fængsel var jeg aldrig blevet klog på mine problematikker på samme måde, som jeg fik muligheden for med behandlerne dagligt. Jeg kom naiv ind, men stærk ud. Der var en episode hvor vi blev uvenner på kryds og tværs over vores forskelligheder, og vi misforstod hinanden, jeg blev truet med en gaffel, og situationen eskalerede. Jeg er ikke typen der ligger op til dans på den måde, så jeg blev ærligt rigtig bange, og det ligger ikke til mig at være farlig, så det sidder stadig i mig den dag i dag. Den ene pige det skete med, holder jeg dog meget af, men det var på den måde at jeg lærte at man ikke skal være naiv sådan et sted. Du kan tro jeg har lært noget af det! Jeg ville faktisk nu, ikke være foruden mit ophold. Det skal forstås sådan, at nu det ikke kunne være anderledes, så er jeg meget taknemmelig for alt det jeg har fået med ud. Jeg har lært så meget om mig selv. Jeg har lært meget om forskelligheder, at der skal være plads til os alle. Jeg ønsker aldrig at komme tilbage i fængsel. Jeg var endda skånet for det værste ved at sidde på den lukket afdeling, men bare tanken om at skulle tilbage er skræmmende nok. Det er ikke det værd, jeg har mistet meget på det, og det er svært og hårdt at starte på 0. Det er ikke mit liv værd. Jeg ved hvad der gik galt dengang, og der ender jeg aldrig igen.

Jeg mener ikke at man bliver en dårlig mor af at sidde inde. Det har intet med sin evne som mor at gøre. Men jeg mener at man som forældre burde tænke sig bedre om, end jeg gjorde. Ja mine børn ved godt jeg har siddet inde, de besøgte mig, og det var bare ikke naturligt for os ikke at være åbne omkring det. De skulle undvære mig måske helt op til 1 1/2 år i alt, skulle vi sige at jeg var på ferie? Nej det er ikke vejen frem for os. Jeg var bare rigtig heldig kun at blive dømt til 90 dage. Men om det havde været 3 måneder eller 2 år, så havde jeg været ærlig om det alligevel, Og de ved også hvorfor jeg sad der. Det gik stærkt i byen, så vi kunne ligeså godt få taget snakken inden alle andre begyndte at spørge for meget. Nogen børn i den enes børnehave vidste det allerede dagen efter, og havde spurgt mit barn. snakker dig og dine børn om det? Ja, i det omfang de har behov for. Der kommer stadig spørgsmål. Og jeg vil snakke med dem så længe de har et behov for det.

Mine børn har reageret på det. De har haft det rigtig hårdt, og jeg tilgiver aldrig mig selv, for at de skulle opleve at deres mor skulle i fængsel. Men vi har altid været meget åbne om det, lige fra starten og deres far var også en god støtte, vi fik snakket med dem om det tidligt, og snakkede om det når de havde brug for det. Da jeg sad deroppe var de meget kede af det, fordi der gik lidt før vi kunne ses, og det er ikke muligt at børn der forstår, ikke reagere. Det tror jeg ikke på, men til gengæld er det bare vigtigt at få det håndteret godt. De har også haft nogle fantastiske pædagoger der har været der hele vejen igennem, hvis de havde brug for en snak eller andet. Det er jo en del af vores historie nu, og jeg tror at vores åbenhed har været fornuftig og vigtig i hele denne her process, for deres fremtid. Jeg tror ikke at de bliver kriminelle fordi jeg har siddet i fængsel, Men jeg tror da at de forhåbentlig vil lærer af mine fejl, jeg kan kun hjælpe dem godt på vej til at træffe andre valg end jeg gjorde, og det vil jeg gøre alt for. Men jeg har selv haft en ganske normal opvækst, og alligevel trådte jeg ved siden af, så jeg tror ikke altid det handler om arv og miljø. Så mon ikke jeg kan “nå” at redde dem fra at gøre det samme som mig.

Jeg var aldrig nogensinde bange for at de skulle blive anbragt. Der var heller aldrig tvivl om hvor de skulle bo. Deres far har altid været i deres liv ligeså meget som mig, så der var slet ikke noget at snakke om der. De har en god far

fortryder du det? JA!! Med hele mit liv. Men jeg vælger at få noget positivt ud af det, i stedet for at hænge mig i det dårlige. Sket er sket, og jeg ender aldrig i noget som dette igen. Det har været en lærerig dumhed for mig. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne lave det om. Men det kan jeg ikke gå og tænke på hele tiden. Mit ophold har givet mig så meget fordi jeg var åben for at få noget positivt ud af det, og det er det vigtigste. Jeg kom hel ud igen, jeg ser fremad, og det giver ikke noget godt at tænke hvad nu hvis..

Jeg ville gerne svare nej til at jeg ville lave noget kriminelt igen.. Og det mener jeg også at jeg ikke vil, men helt ærligt.. Jeg vil sige, kriminalitet i den retning som det jeg sad for, nej aldrig! Men mon ikke jeg får kørt uden sele eller andet en dag.. Jeg ser måske anderledes på kriminalitet end andre, og det har jeg også helt respekt for.. Men en smule sort arbejde, eller at køre uden sele får jeg ikke ondt i røven over. Dermed ikke sagt at jeg laver sort arbejde, det er bare for at sætte det op. Men jeg ville beskytte mine børn og min familie til enhver tid. hvad sagde din familie. Det kom jo selvfølgelig meget bag på dem allesammen. Rygterne gik stærkt men heldigvis valgte min familie at snakke sammen om det, og ved også hvorfor og hvordan det hele hænger sammen og de har taget det rigtig godt. De støtter mig, og har gjort det hele vejen igennem. Jeg har verdens bedste familie.

 

Jeg har det ikke fedt med det den dag i dag, det er ikke noget jeg er stolt over. Men jeg er kommet videre, og jeg arbejder hver dag på at nå helt tilbage til en normal hverdag. Jeg gider ikke gå og ærge mig resten af livet, nu hvor det ikke kan være anderledes, så ser jeg det positive i det.

Det er rigtig svært at vende tilbage til en normal hverdag. Der er ikke noget ansvar derinde, og alt er planlagt fra morgen til aften. Man sover ret meget derinde også.. Når man så kommer ud igen, og skal til at ha planlagt en dag, er fornemmelsen der bare ikke.. Jeg så få mennesker hver dag derinde, så det at komme ud og handle og sådan kunne jeg slet ikke magte, der var for mange mennesker omkring mig, og det føltes så presset.. Men med tiden bliver det bedre.

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar