Gæsteblogger

Kan handicappede have sex? del 2

7. juni 2017

Jeg har snakket med 36-årig Preben som sidder i kørestol på grund af han er født med muskelsvind, jeg har spurgt ham om ”Handicappede kan have sex” for kan de det? Og hvordan fungere det når de skal i seng med en fræk blondine? fik du ikke læst del 1 om 28-årig Nichlas som også er kørestolbruger kan du læse det her

Jeg har siddet i kørestol siden jeg var 2 år gammel, så jeg kan ikke husket livet uden for kørstolen, det er en del af mig som den person jeg er i dag, ligesom det at gå er en del den person du er i dag.

Da jeg var teenager, ville jeg gerne være sammen med den lækreste pige i klassen, sådan har de fleste det nok? men det er bare lidt sværere at score når man sider i kørestol og har muskelsvind – Udover enkelte kys som teenager til diverse fester så har kærligheden ikke fyldt meget hos mig i dagligdagen. Dog har jeg med alderen opdaget at jeg savnede sex, og jeg har ingen lyst til at blive 40 år og “gammel” jomfru.

Jeg var ret nervøs første gang jeg skulle besøge en Escort-pige, så jeg havde drukket en del portvin på vejen derover, for at dulme nerverne lidt inden akten. Da jeg kom frem viste det sig hurtigt at jeg ikke kunne komme igennem døren med min kørestol så jeg inviterede hende med ud i bilen hvor min hjælper sad og ventede i venterummet på bordellet imens, jeg fik et blowjob, jeg var helt oppe at flyve over det for nu viste jeg hvordan det føltes og nu kunne jeg snakke med på det, når gutterne fortalte om deres oplevelser.

Første gange jeg skulle have sex sådan rigtigt var også med en Escort-pige, jeg havde indviteret hende hjem til mig da der er de hjælpemidler som jeg har behov for, for at vi kunne fuldføre det.

Mine hjælpere er jo ved mig næsten 24/7 så hun havde liftet mig over i sengen inde min seksuelle debut, selvom min seksuelle debut var med købe sex føltes det ikke mærkeligt, jeg ringede jo til Escort-pigen af samme årsag som alle andre.

Foto: privat

Under her kan du læse de spørgsmål jeg har stille ham og de svar som han kom med

Hvornår startede du med at sidde i kørestol?
Jeg fik min allerførste kørestol allerede som 2-årig. Det var en fin lille rød stol bygget i træ, men med elmotor. Mine forældre satte mig så ud på vores store terrasse, hvor jeg ellers kunne køre rundt, indtil jeg havde lært det. At køre en kørestol som 2-årig kunne godt være en anelse farligt for omgivelserne.

Hvordan havde du det i starten med at du skulle sidde i kørestol?
For mig har det jo altid været sådan. Selvfølgelig var jeg anderledes, og de andre børn kiggede måske også lidt mere, men det er ikke noget, der har fyldt meget hos mig. Ikke som jeg husker det ihvertfald.

Har den opfattelse ændrede sig?
Når jeg gerne vil ind et sted, hvor der er trapper, irriterer det mig at skulle begrænses af kørestolen. Men faktisk er det næsten den eneste situation, hvor jeg tænker over det. Mit liv er selvfølgelig markant anderledes end de flestes, men for mig har det jo været sådan, så længe jeg kan huske. Mine venner fortæller mig tit, at de egentlig ikke “ser” kørestolen og jævnligt glemmer, at den faktisk sætter sine begrænsninger. Den forsvinder nærmest lidt, når man lærer mig at kende.

Hvad er dit bedste råd til folk som ender i kørestol?
Smil, træk vejret dybt ned i maven, mærk livet og værdsæt at du rent faktisk har det. Undgå for alt i verden at blive bitter. Det handler om at se udfordringer, fremfor begrænsninger, samt ikke mindst at holde positiv fokus. Der findes kun de begrænsninger, man selv skaber.

Hvad er dine drømme for fremtiden?
Nu er jeg jo typen, der lever mit liv lidt i projekter. Lige nu drømmer jeg om fortsat succes med mit nylige udspring som debuterende forfatter og ligeså vel om en rigtig god modtagelse af vores spillefilm “GÆLDEN” der får biografpremiere til september. Kigger vi i spåkuglen lidt længere ud i fremtiden, vil jeg være mere end tilfreds, hvis livet arter sig bare nogenlunde, som det gør i øjeblikket, hvor jeg er rask, glad og eventyrlysten.

Hvordan med kæreste, bryllup og børn?
Som jeg skriver lidt om i min bog “KAN DEN SNAKKE?” har kærligheden ramt mig lidt indenfor de seneste år. Lige nu er jeg single, og jeg har nok også ret svært ved at forestille mig et liv med villa, vovse, børn og alt det der.. Villaen har jeg haft. Lige nu nyder jeg at bo i byen og gøre, hvad der passer mig. Men en weekendkæreste engang, tænker jeg. Det kunne være ret hyggeligt.

Hvad er den værste oplevelse, du har haft med at sidde i kørestol?
At sidde i kørestol har for mig ikke medført én særlig dårlig oplevelse, men årsagen til at jeg sidder deri, skyldes jo min medfødte muskelsvinds-sygdom. Dén har til gengæld medført flere store op- og nedture. Den absolut værste udspillede sig i 2011, hvor en lungebetændelse kombineret med en kulilteforgifte sendte mig 65 dage på intensiv. Et forløb jeg ikke ville udsætte selv min værste fjende for.

Hvad er den bedste oplevelse du har haft med at sidde i kørestol?
Frihed. Dén kæmpe frihed et så vigtigt hjælpemiddel giver mig. Tænk, hvor ville mit liv dog have været forfærdelig anderledes, hvis jeg var født 50 år tidligere. Dertil må jeg da også lige nævne, at kørestolen og mit handicap ligeledes gør, at jeg ser anderledes ud og stikker lidt ud fra mængden. Det kan jeg ret godt lide.

Hvad har det lært dig omkring dig selv at sidde i kørestol?
Åh, igen er den lidt svær, da jeg jo ikke rigtig kender til livet uden kørestol. Kigger man på min egen selvudvikling gennem tiden, vil jeg påstå at have sluppet en del af blufærdigheden og faktisk istedet formået at vende situationen til noget positivt.

Hvad har det lært dig om andre mennesker, at du sidder i kørestol?
Se dét er noget helt andet, for her er der virkelig meget at sige. Møder jeg nye mennesker, er der kæmpe forskel på hvordan de hilser og taler til mig. Kombinationen af uvidenhed, usikkerhed og frygten – eller ihvertfald en form for afstandstagen til dét der stikker udenfor normalen sætter dagsordenen. Jeg forstår det godt. I nogen tilfælde. Meget ofte er menneskers ageren dog kickstartet af ærgerlige fordomme og forudindtagede holdninger af lige præcis dén slags, som jeg i bogen forsøger at finthakke og pille fra hinanden.

Hvorfor er du endt i kørestol?
Dengang alle de andre børn begyndte at gå, kravlede jeg stadig, og det blev jeg ved med. Efter noget tid med troen på, at jeg sikkert bare var lidt sløv i betrækket, fik mine forældre mig undersøgt. Det viste sig, at jeg havde medfødt muskelsvind. Det betød et liv i kørestol – til gengæld var den form for muskelsvind, som jeg var født med, en mild en af slagsen. Passer jeg godt på mig selv, har jeg derfor udsigt til et ligeså langt og lykkeligt liv, som “almindelige” mennesker uden handicap.

Er der ingen minimal chance for at du kan komme til at gå igen?
Nogen har jo opfundet flyet, internettet og fjernsynet, så hvem ved, måske en dag. Jeg forestiller mig, at der skal lidt af en mirakelpille til, men mere realistisk er måske en slags fremtidig robotdragt, der kan styrke mine muskler nok til at kunne gå. Tanken er lidt spændende. Også selvom jeg ikke lige ved, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg kunne gå.

Hvad ville du ønske folk viste om dig?
På de sociale medier har jeg mange følgere – og typisk for dem er nok, at de følger mig, fordi de holder af min meget bramfri kulsorte humor. Jeg kunne måske godt tænke mig, at de også kendte til resten af Preben. Det får læserne af min bog dog rig mulighed for, så dén del har jeg egentlig igangsat.

Hvordan har du det med at børn bare helt åbent kommer hen og snakker med dig om det?
Børn er lidt sjove, fordi de er så umiddelbare og spontane. Er det et sødt, velopdragent barn med et spørgsmål, svarer jeg selvfølgelig pænt og pædagogisk. Ofte er de medfølgende forældre dog med til at gøre det akavet, og jeg mener samtidigt, at der ligeledes ligger et klokkeklart oplysningsansvar hos dem.

Hvordan har du det i dag med at du sidder i kørestol?
Jeg er glad, lykkelig og tilfreds. Drømme, projekter og store armbevægelser – altså så store som én med muskelsvind kan have – er der masser af. Jeg vil gerne ud og se mere af verden, og jeg vil gerne arbejde mere med velgørenhed og på den måde gøre en forskel. Men ellers er alt godt. Jeg er glad og stolt over alt, jeg har oplevet og opnået i mit hidtil godt 36-årige liv.

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar