Ikke kategoriseret

Ulvejegæren 5/7

21. maj 2017

Hvis du ikke har læst de andre dele er der link til dem her —> del 1 del 2 del 3 og del 4

Kapitel 5 Kampen for livet

Hun gik længere ind i den fugtige skov, meget opmærksomt listede hun sig som en ulv ind mellem alle træerne, hun gik rundt mellem alle træerne til hun finder et sted hun skal sove, hun slår forsigtigt og opmærksomt teltet op og ligger sig forsigtigt ind i teltet.

Hun ligger sig stille på maven og kigger ud i den snart helt sort skov, inden længe falder hun ind i en dyb søvn, en søvn hun aldrig vil glemme. Hun vågner med et sæt og et lille hvin, ved at ulven står lige foran hende, hun husker det, den stod uden foran telte, vred den viste sine hvide  blodige tænder frem, den slikkede sig om munden og så glad ud, Den gik langsomt mod hende, hun var bange, hendes hjerte tikkede omkamp med tiden, hun kiggede forvirrede omkring mens ulven bare kom tætter mod hende. Hun lukkede bare øjnene og tænkte “Hvorfor skal jeg dø nu” hun ventede i angst med lukkede øjne og tænkte “Nej jeg vil ikke dø nu” da åbnede hun øjnene og med et hvæs så hun ulven lige foran hende, hun tog mod til sig og slog tøseslag mod ulven, men den så bare mere vred ud, hun løb ud af teltet samlede hurtigt den første store kæp op hun så, og pludselig kom ulven springende, med et skrig og et dunk faldt hun til jorden,  der lå hun med kun en sølle kæp imellem hende, og den som alle frygtede dræber ulven, lige pludselig syntes hun ikke kæppen var så tyk mere, hun lå med rædsel i sindet på den fugtige klistret skovbund, hun prøvede at rejse sig op men ulven var alt for tung og for stærk, for hendes små tynde svage arme, hun lå lidt der og var den lille bange pige, og det ville hun ikke være mere, så hun blev sur og tog sit dræber instinkt frem, hun rejse sig op med lidt besvære, og stod nu foran den ulv, hun var bange men prøvede at spille modig. Hun tænkte på dengang hun var en lille pige og gerne ville være ulve jæger, men hendes mor sagde det ikke var for små piger. Hun blev ved med at holde fast i den kolde slime-de kæp, hun prøvede at gå fremmad men ulven var for stærk. hun kunne hære en svag stemme “KÆMP” og hun viste med det samme det var Emmeline, det gav hende kampgejsten, hun kiggede ulven ind i øjnene og forsøgte at se skræmmende ud, men det hjalp ikke. Hun tænkte mens hun kæmpede for sit liv, for det var ingen tvivl om at den ville dræbe hende, hvis den fik lov. hun kom i tanke om at den sorte ulv ikke kunne lide skrig, så hun skreg så højt hun kunne,først reagerede ulven ikke på det, men til sidst løb den i skjul med halen mellem benene og en lille pibe lyd,

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar