Fortiden på godt og ondt, Natascha Linea

Ulvejægeren Del 4/7

12. maj 2017

Lidt forsinket kommer del 4 af ulvejægeren 🙂

Hvis du ikke her læst de 3 første dele er der link til del 1 Lige her del 2 Ulvejægeren 2 og sidste del ULVEJÆGEREN 3 jeg skal nok prøve at få de forskellige dele op så hurtigt som muligt og undskylder igen forsinkelsen 🙂

 

Kapittel 4 Jagten på dræber ulven

“Hvordan” svarede Sabine med en svag og lidt bange stemme. Sabine står længe og venter på svar men hun vil ikke svare så hun går stille videre ud på gaden og lytter, efter Emmeline men det er svært at høre noget når alle de biler og mennesker larmer så meget, så hun begynder at små løbe lidt hjemmad…… Mens hun løber høre hun et skrig og en knurren, hun vender sig om men hun kan ikke se nogen der har brug for hjælp, hun går baglæns et par sekunder og tænker og vender sig om igen, hun når kun lige at gå 2 udmattede skridt før hun høre et skrig til men denne gang går hun bare videre for hun ved der ikke er noget. Hun hører en pige der råder “Hjælp mig bliver angrebet” hun stopper og lytter igen men nu er der helt stille. hun er forvirret men går alligevel videre hun kan mærke en tåre presse sig ud af øjet på hende. hun ved ikke hvorfor men hun begynder at græde, hun tørre hurtigt tårene væk og drejer ned af sidevejen til sit hus, hun står lidt og tænker men går så hurtigt videre igen. da hun når sit hus åbner hun den tunge dør, og det giver et brag bag sig da døren lukkes, hun går op at den grønne knirkende trappe og åbner forsigtigt døren ind til hendes værelse for ikke at vægge moren hun sætter sig tungt ned i sengen og kigger ind i hendes spejl og siger forsigtigt og lavt “Emmeline hvor er du?” men ingen svare, hun rejser sig og åbner sit skab tager hendes lyserøde puma taske frem og pakker noget tøj, en sovepose, en lommelygte og hendes mobiltelefon og så kravler hun forsigtigt ud af vinduet, hun springer det sidste stykke ned mod jorden og kravler hen over jorden for hendes mor ikke ville kunne se hende hvis hun vågnede, hun låser hendes cykel op og trækker den ud fra haven af, hun sætter sig op på hendes lilla helt nye cykel og begynder at cykle hen mod skoven, den skov folk kalder ulve-skoven, hun cykler stærkere og stærkere for hun ville nå at finde den ulv der dræbte den uskyldige Emmeline men hun viste ikke ikke hvordan hun skulle finde den ulv der var jo mange ulve, mens hun cyklede og tænkte over det, sagde stemmen “Ulven der dræbte mig er sort med gule øjne” Det gav med det samme et sæt i Sabine for den sorte ulv var den ældste og farligste ulv i den by de boede i, Men hun tænkte kun i et kort sekund på om hun stadig ville ville gøre det og så kom hun i tanke om hvis hun ikke dræbte ulven ville den sikkert dræbe flere uskyldige børn og det ville hun ikke have det godt med. Da hun nåede skoven stillede hun sin cykel op af et slidt hegn og gik forsigtigt ind i skoven

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar