Ikke kategoriseret

ULVEJÆGEREN 6/7

30. maj 2017

Har du ikke læst de første 5 dele så er det link her —->

 Del 1 her–  Del 2 her – Del 3 her – Del 4 her – Del 5 her

Kapitel 6 En dråbe af ulvens blod.

Emmeline sagde sødt ”Få fat i en dråbe af ulvens blod og giv mig det” Sabine svarede nervøst ”Okay” og gik med store skridt tilbage imod teltet. Hun samler en ny gren op fra jorden, og bruger den som stok, hun ved ikke rigtigt hvordan hun vil slå ulven ihjel. Hun lyser pludseligt op som en lysende stjerne på en sorte nattehimmel. Nu ved hun hvordan hun vil slå den ulv ihjel, hun løber tilbage mod teltet og kaster med et brag ned på jorden inde i teltet, hun lægger pinden ved siden af sig selv og trækker den lyserøde puma taske hen foran hende, hun begynder at rode forvirret rundt i alle lommerne, da hun endelig finder det hun ledte efter, den gamle gule lidt rustne hobbykniv, hun tager kæppen i venstre hånd og kniven i højre hånd, og begynder at snitte, hun tænker på at det her var ligesom da hun var lille da hende og hendes mor sad rundt om lejer bålet og snittede kæppe, hun kan ikke lade være med at få en lille hvileløst smil på læben. Det giver et sæt i Sabine da der kommer et vindpust og rykker i teltet, hun retter sig lidt og begynder så at snitte igen, Hun sidder der 15 år gammel helt alene ude i skoven, hun kan mærke hun er træt hendes øjne falder nærmest i, for hver sekund der går, til sidst sidder hun og snitter med lukkede øjne for hun er så træt, hun ligger kniven og kæppen fra sig og ligger sig til rette og langsomt falder hun ind i en blid søvnløs søvn. Hun vågner ved morgensolens første stråler rammer hendes smukke sårbare øjne, hun rejser sig søvnigt og strækker sig, gaber en smule og åbner så øjnene. Hendes smukke blå bukser og hendes helt nye striktrøje ligner nu mest af alt hjemløs tø, hun børster det værste tørrede mudder af sit tøj og tager den syle spidse fugtige gren i sin venstre hånd og sniger sig om bag det træ hun legede gemme ved dengang der ikke var ulve i deres by. Hun sniger sig fra træ til træ som en ulv på jagt efter føde, hun lister stille hen over den fugtige skovbund og gør alt for at larme så lidt som muligt. Hun stiller sig med et sæt bag et træ da hun ser den sort ulv gå alene ind i nogle buske, Hun lister stille og forsigtigt efter ulven og sørger for den ikke opdager hende. Hun står musestille bag et æbletræ da ulven går direkte imod hende, det ser ud som om den ikke har opdaget hende. Da den når tæt nok på kaster hun spyddet og rammer den, det gir et højt hyl fra ulven, men den dør ikke den ligger bare helt hjælpeløst og hiver efter vejret der helt alene på jorden. Sabine går forsigtigt gen mod ulven og tager spyddet op af ulvens bagben og lukker så øjnene men hun stikker spyddet ned i ulven igen.

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar