Gæsteblogger

Mor på afstand. som 15 årig

16. maj 2017

xoxoxoxoxox SHEILAS EGEN HISTORIE xoxoxoxoxoxoxo

Mit navn er Jessica Sheila Juul. Jeg er 16 år gammel, da jeg var 15 år gammel stod jeg med en positiv graviditets-test jeg gik selvfølgelig til lægen som sendte mig videre til OUH for at få lavet en scanning så hun kunne finde ud af hvor langt jeg var henne det vidste sig at jeg var 20 uger henne.

Jeg fik en indkaldelse til møde med min sagsbehandler når kun lige at sætte mig ned så begynder hun at true mig med at tage min søn fra mig og han bare skulle bortadopteres lige indtil jeg siger at jeg stadigvæk er kærester med faren.

Den 7/11-16 blev han født ved akut kejsersnit der gjorde jeg bare havde lyst til at være helt tæt med min søn tiden på OUH var dejlig og fik fine udtalelser. Da vi kom hjem ventede der de som de kaldte støtte i hjemmet den første uge skrev de med i vores papirer at han var i fin trivsel og tingene gik godt men næste uge gik alt lige pludselig dårligt og de næste tre uger frem.

Jeg fuld ammede i tre uger men, mælken stoppede op på trods af at jeg havde mælk som en ko 🙂 fordi min sagsbehandler og team leder kom hver uge fra vi var kommet hjem og sagde at hvis vi ikke gjorde alt som de ville. Ville de  fjerne ham enten kom de i vores hjem og sagde det ellers på min kærestes arbejdes plads Selvom de kun skulle snakke om barsel. i vores papirer står der meget det er fordi jeg er 16 de fjernede ham og at faren som var primær omsorgserson ikke havde Kian vores søn nok vi sagde det var fordi Kian helst ville være ved mig og at han blev meget ked af da mor var bedst hvilket nok skyldes at jeg ammede

den 12/12-16 kom han i sin plejefamilie vi så ham igen den 16/12-16 han var så ked af det under hele samværet fordi han savnede os. vi havde samvær i halvanden time hver uge fra han blev fjernet til februar måned hvor vi blev sat en halv time ned frem til den april måned hvor vi kun måtte se ham hver fjordens dag fordi vi tog den videre til ankestyrelsen. siden han er kommet i plejefamilie høre vores sagsbehandler kun på plejemoren og alt går efter plejemorens hoved.

nu har vi samvær i familiehuset hvor hun siger vi gør tingene rigtigt og han smiler fra han ser os når samværet starter til det slutter han prøver stadigvæk på at komme til mit bryst når han bliver træt til sidst i samværet nu afventer vi en dato for byretten og håber vores hårde kamp slutter så vi kan nyde vores barn hele tiden

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar