Fortiden på godt og ondt, Natascha Linea

Jeg er perfekt

29. maj 2017

Jeg ved da godt jeg ikke er den deltager eller den mor med den største IQ men hvem har sagt man kun kan være en god mor med en høj IQ?
jeg ved da godt jeg ikke er den deltager eller den mor som er smukkest og som går mest op i mit udseende, men hvem har sagt man kun kan være en god mor ved at være smuk og bruge timer foran spejlet og i tøjskabet?
Mine børn fejler ikke noget og får ubetinget kærlighed hver evig eneste dag, samt de udvikler sig og trives som de skal, og min IQ er lav (dog inden for normalområdet) og jeg bruger kun 5 min foran spejlet om morgenen!
Jeg ville da ønske jeg havde overskud til at ligne en million hver evig eneste dag, men for at være ærlig den time jeg så ville bruge foran spejlet vil jeg så meget heller bruge på at se ramasjang med min datter om morgenen, eller bruge på at ligge og putte med min søn i sengen inden vi står op!
JA måske prioritere jeg anderledes end hvad andre gør, men det gør mig jo ikke dårligere eller bedre end andre og i bliver jo heller ikke dårligere eller bedre mødre ved at bruge tiden foran spejlet i stedet for så bruger i nok et andet tidspunkt på jeres små guldklumper.

Min IQ er lav JA det ved jeg godt og derfor er jeg også enormt stolt af mig selv over at gå fra et gennemsnit på 0,6 til et gennemsnit på 7,0 – ved godt det “kun” er 9 klasses niveau men jeg er stadig skide stolt af MIG selv for jeg har gennemført noget jeg virkelig ville, med okay gode karakterer, og nu er jeg så super spændt på at se hvad mit nye gennemsnit kommer til at ligge på her i 10 klasse, indtil videre har jeg kun fået en karakter 7 i mundtligt engelsk – Og jeg var enlig mor til to med sygemelding med stress næsten hele skoleåret da jeg gennemførte 10 klasse,

Ved da godt at mange sikker kan gøre det bedre, men det gør jer ikke bedre af den grund, man er den bedste lige meget hvor høje karakterer man får, lige meget hvor høj ens IQ er, lige meget hvor smuk man er. for man er den bedste fordi man gør sit bedste.! – jeg er snart træt af at alle skal være så perfekte og se perfekte ud have den perfekte bil, hus, mand osv. osv. Hvorfor ikke bare acceptere folks forskelligheder og forstå at ALLE ER PERFEKTE PÅ DERES EGEN PERFEKTE MÅDE

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar