Fortiden på godt og ondt, Natascha Linea

ULVEJÆGEREN 3/7 (MIN EGEN HISTORIE)

24. april 2017

Kapitel 3 Ven med stemmen

Hun rejste sig lidt bange og gik forsigtigt hen mod døren da hun lukkede døren bag sig løb hun med angst i hjertet væk fra klassen og ind på biblioteket og satte sig med forpustet stemme på en computer og tændte opmærksomt computeren…

Da computeren var klar gik hun med bange anelser ind på google.dk og søgte på ulve bid. Hun tænkte på “Hvem stemmen var og hvad hun ville og hvorfor lige hende” hun søgte lidt med hun fandt intet, hun tænkte og kom i tanke om at hun måske ikke var fundet endnu og søgte istedet på forsvundne personer. Det gav et sæt og et lille lydløst gisp i hende da hun fandt et billede af stemmen hun var en pige på 15 år som hed Emmeline og hun havde været forsvundet i 2 år hun læste opmærksomt og spændt efterlysningen, hun hørte pludselig stemmen sige “Sabine” hun kiggede rundt på biblioteket men hun ser ingen hun sige blidt og lavt “jeg kan ikke snakke nu” hun læser nysgerrigt videre hendes hjerte begynder at hamre hurtigere da hun læser “Emmeline elsker ulve” hun ved ikke rigtigt hvad det betyder og tænker meget over det. Da efterlysningen er færdig trykker hun print og går hurtigt og uopmærksomt hen mod den store grå printertager de stadig varme papirer og går langsomt og tænksomt tilbage mod klassen.

Det runger hele tiden i hendes hovede “Emmeline elsker ulve” ” Emmeline elsker ulve” “Emmeline elsker ulve” hun går i stå uden at tænke over det hun står bare der og tænker og stirre ud i den blå luft. Da hun kommer til at tænke på Emmeline og går med lange skridt over til et toilet og kigger ind i et spejl og siger “Emmeline hvor er du?” hun svare med et sæt og meget vred stemme “Hvor kender du mit navn fra” Sabine svare med en flov stemme “Øhh jeg søgte på nettet” Emmeline svare ikke… Sabine står længe og lytter da hun ser der kommer dug på spejlet hun står med rædsel i sindet og kigger der er noget det bliver stavet i spejlet H-J-Æ-L-P M-I-G

Sabine står længe og stirre underligt på teksten og uden at vide hvorfor svare hun “Ja” hun går ud fra toilettet og går ned af den knirkende gang, tænker hun på det der stod ud på toilettet “Hvorfor vil Emmeline være min ven?” hun stopper foran hoveddøren og trækker det tunge håndtag i bund og åbner den gamle nymalede dør. Hun træder ud af døren da hun høre en stemme “Hjælp mig” Sabine siger glad og ivrigt “Hej Emmeline” stemmen svare tilbage “Hjælp mig” Sabine står lidt og tænker men svare så “Hvad skal jeg hjælpe dig med” Stemmen hvisker med en svag døende stemme “Få fat i den ulv der dræbte mig ”

 

Relaterede indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar